13 års planlægningen
Det startede, som nogle gode idéer gør, med en flaske whisky. Forskellen ved denne idé var, at det stadig føltes godt den efterfølgende morgen – og absolut opnåeligt. Det tog dog 13 år for Mikael Sorling, at se sin drøm om den allerførste svenske PGA golfbane.
Året var 1996, og bestyrelsen for det svenske PGA havde netop afsluttet en meget hektisk dag.
Efterfølgende, efter at have slappet af i det komfortable lokale hotel, begyndte de at diskutere mulighederne for at bygge golfbaner af samme høje standarder, som dem der findes rundt omkring i verden, og give spillerne i Sverige mulighed for at spille under de bedste forhold for at forberede sig til fremtiden på bedste vis.
Alle var begejstrede og meget spændte. Da Mikael Sorling vågnede den morgen, var han stadig begejstret: Han begyndte straks at planlægge sin drøm, men var ikke helt klar over den opgave, han havde påtaget sig.
Medlemmerne af det svenske PGA blev kaldt til et ekstra møde og gav deres støtte til projektet. Claes Kinell begyndte at rekruttere mulige partnere og satte en fantastisk investeringsmulighed sammen. Mats Paulsson fra Bjäre Invest blev kontaktet, og så fortsatte planlægningen. I løbet af denne periode ledte den verdenskendte golfbane-arkitekt, Kyle Phillips, efter et passende sted. Geografisk nærhed til Danmark og Tyskland var af afgørende betydning og selvfølgelig også ejerskabet af grunden. Banen skulle være let tilgængelig, og 275 hektar var et minimum. Private grundejere var ikke interesserede i at sælge (hvad er egentlig en landmand uden landbrugsjord?). Lykken ville det, at Nils Yngvesson, et tidligere byrådsmedlem, kendte til Malmø kommunes interesse i at sælge Torup. Kyle vendte tommelfingeren opad for stedet og visionen var nu blevet til virkelighed.
Desværre havde man ikke tænkt på de arkæologiske undersøgelser, der lovmæssigt skal udføres på sådanne store projekter. Efter PGAs mening, var dette ikke et problem, da hensigten altid har været at gøre tingene professionelt og korrekt. Dog var det foruroligende, da udviklingen stagnerede. De gravede, tog prøver, gravede igen, tog nogle flere prøver, regnede, målte og endelig efter ni måneder blev der givet grønt lys. Plantegningerne blev udarbejdet for klubhuset og de nye vejes placering. I tæt samarbejde med kommunalbestyrelsen for at sikre at området blev skabt miljømæssigt korrekt.
I århundreder var jorden blevet pløjet og fladtrykt for at forøge landmændenes produktion. Nu, efter en omfattende landskabspleje, har grunden fået sin fordums glans tilbage.
Formålet med anlægget har altid været at skabe en moderne og klassisk golfklub med førsteklasses service i alle afdelinger. En klub, som byder alle velkommen med åbne arme. Medlemmer såvel som besøgende. En klub, alle længes efter at vende tilbage til. Plantegningerne for klubhuset blev fremstillet af New Line Arkitektbureau, men blev appelleret og projektet blev yderligere forsinket. I 2006 var arbejdet endelig påbegyndt. Tretten år efter de indledende drøftelser, fandt den officielle åbning af PGA of Sweden National sted den 12. juni 2009.
Når alt er færdigt, vil der være to pragtfulde 18-hullers golfbaner, en fantastisk 9-hullers par tre bane, konferencelokaler, træningsfaciliteter, en restaurant med udsigt over de afsluttende huller på begge baner, spa, lækre hotelværelser, undervisnings-studio, golfbutik og custom fitting service.
Befolkningen i Bara vil opleve en stigning i boliger, et nyt butikscenter og mange nye jobmuligheder. Mest af alt vil de kunne få oplevelsen af at spille golf i en af de bedste golffaciliteter i Skandinavien.










